Forskellige valg
Jeg vil gerne have en videregående uddannelse, og derfor har jeg brug for en adgangsgivende eksamen. Men jeg ville gerne gå sammen med "ældre" elever, så derfor startede jeg for 2½ år siden på HF enkeltfag og ikke på et almindeligt gymnasium.
Det har været rart, at jeg på HF enkeltfag selv har kunnet vælge rækkefølgen af de fag, jeg skal bruge, og som tidsmæssigt ligger, så jeg har tid til at arbejde.
Jeg har valgt en blanding af almindelig undervisning og e-learning. Mit ene e-learningsfag valgte jeg, fordi der var en bestemt lærer, jeg gerne ville have. Og hun havde kun e-learningshold. Mit andet e-learningsfag er et, jeg skal bruge, men det har ikke min store interesse. Og så synes jeg, det er nemmere at sidde hjemme og lave det. Med e-learning kan jeg også bedre tilrettelægge min tid, så jeg kan passe et arbejde ved siden af.

