Mikkel Lindahl

Jeg går nu på 3. år på VUC og bliver færdig med HF til sommer. I skolen har jeg altid været glad for fysik, og jeg har tænkt mig at læse fysik på universitetet – og matematik eller kemi.

Men det har jeg først fundet ud af efterhånden.

 

Efter 10. klasse på efterskole startede jeg i gymnasiet. Men jeg syntes, det handlede for meget om druk; det var barnligt. Så jeg droppede ud af 2.g uden at vide, hvad jeg ville. I 3 år arbejdede jeg som pædagogmedhjælper, og vidste stadig ikke, hvad jeg ville. Men så tænkte jeg, at lige gyldigthvad skulle jeg bruge en gymnasial uddannelse.

Derfor startede jeg for 3 år siden på VUC Lyngby som enkeltfagskursist. Og det har været godt. Det er befriende med både ældre og unge i samme klasse; det sætter tingene i perspektiv, og der er en seriøs tone. Og så er det fedt at være herre over sine ting, selv bestemme – i modsætning til gymnasiet, hvor alt er tilrettelagt for én.

Med hensyn til lærere har jeg været privilegeret; alle har været gode og engagerede i både det faglige og det pædagogiske.

 

Så faktisk er det min hensigt at bruge fysik – og matematik eller kemi – til at undervise på HF eller i gymnasiet.