Studievejlederne har ansvaret for optagelse og vejledning af alle kursister til VUC Lyngby, uanset uddannelse, fag og hold.
Alle kursister, der vil gå på VUC Lyngby, skal til samtale hos en studievejleder. Undtagen de kursister der tilmelder sig via online tilmelding.
Igennem skoleåret vil studievejlederne guide kursisterne bedst muligt i nogle af de mange spørgsmål, som kan melde sig.
De områder, hvor studievejledningen oftest træder til er:
- Problemer i forbindelse med niveauer. Hvis du er kommet på et hold, hvor undervisningen er for nem eller for svær, flytter vi dig hurtigt over på et andet niveau.
- Vejledning med hensyn til gennemførelse af studiet.
- Ved for stort fravær vil en studievejleder/tutor eller din lærer kontakte dig for at finde ud af årsagen til fraværet. Se regler for studieaktivitet her.

