SU

Regler for SU

Der er en række betingelser, som du skal opfylde for at være berettiget til at modtage SU. Det er dit ansvar at overholde reglerne. Nedenfor er nævnt et par stykker:

 

  • Du kan få SU fra kvartalet efter, at du er fyldt 18 år.

  • Du skal være optaget på VUC Lyngby.

  • Du må ikke samtidig få anden offentlig støtte.

  • Du skal have mindst 23 timers undervisning om ugen - 17 timer, hvis du har et hjemmeboende barn under syv år.

  • Der gælder særlige regler for GSK-suppleringskurser; Du kan ikke få SU, hvis du vil tage et fag om for at få en bedre karakter. Og du skal mindst have 16 timers undervisning om ugen.

 

Du kan først søge SU, når din deltagerbetaling er registeret på VUC Lyngby - dog tidligst en måned før studiestart.

 

Du søger SU på nettet

Du søger SU i minSU viasu.dk. Du skal have en NemIDfor at logge på.

 

Få en NemKonto

Når du søger om SU, skal du oplyse din NemKontoDin NemKonto er den bankkonto, som alle offentlige myndigheder bruger, når de skal udbetale penge til dig.

 

Det er en helt almindelig bankkonto, som du bruger i forvejen. Du vælger selv hvilken af dine almindelige bankkonti, som du ønsker at benytte som din NemKonto.

 

Det kan du gøre på www.nemkonto.dk ved at logge ind på selvbetjeningen med din NemID.

 

Log på minSU

Nu er du klar til at logge på minSU. Udover at du søger om SU på minSU, så får du også adgang til en lang række andre funktioner. Du kan fx finde ud af, hvor langt din ansøgning om SU er kommet i systemet. Men du kan også:

 

  • Se alt om din nuværende SU
  • Se hvor langt din ansøgning er i systemet
  • Se om du skal betale SU tilbage
  • Vælge SU fra
  • Søge om forsørgertillæg
  • Søge om SU-lån
  • Vælge lånebeløb og godkende låneplan.

 

Udenlandsk statsborger

Hvis du er udenlandsk statsborger kan du også søge SU i minSU. Men, som udenlandsk statsborger, skal du desuden huske at udfylde et særligt oplysningsskema. Du finder skemaet på minSU - under punktet Hjælp. Skemaet skal printes og afleveres på VUC Lyngby sammen med kopi af din opholdstilladelse.

 

Hurtigere penge

Når du bruger minSU, kan du forvente at få pengene hurtigt. Hvis SU får alle de rigtige oplysninger, tager det 2-3 uger.

 

Tidsfrister

Overhold tidsfristen for at søge SU - du kan tidligst få SU fra den måned, du har søgt om at få SU, det vil sige ikke med tilbagevirkende kraft

 

Hvis din uddannelse begynder efter den 20. i en måned, kan du tidligst få SU fra måneden efter.  

Spørgsmål til SU

 

Hvis du har spørgsmål til din SU, skal du først undersøge om svaret findes på su.dk.

 

Hvis du ikke kan finde svar, kan du få råd og vejledning ved at: