ORDENSREGLER
SKOLENSVÆRDIGRUNDLAG BYGGER PÅ FAGLIHED, ANSVAR, RESPEKT OG TILLID
VUC Lyngby er en uddannelsesinstitution for unge og voksne, der vil lære mere. Mulighederne for at videreuddanne sig på VUC er mange. Det betyder, at de kursister, der vælger at gå på VUC, har forskellige forventninger til selve undervisningen og forskellige meninger om det studiemiljø, der skal være omkring undervisningen.
Du vil derfor møde kursister med andre erfaringer og forudsætninger end dig. Det giver et spændende og mangfoldigt miljø, men det stiller også krav til dig og dine medkursister om at være rummelige og
engagerede for herigennem at skabe et godt og motiverende læringsmiljø.
ET GODT STUDIEMILJØ
Som kursist på VUC Lyngby har vi tillid til, at du:
- Medvirker til at skabe et godt studiemiljø
- Tager medansvar og er loyal over for skolen
- Møder andre med en positiv, tolerant og konstruktiv indstilling
- Tager hensyn og viser andre respekt. Dette gælder i alle medier ? ligegyldigt om det er i tale eller på skrift.
Studie- og ordensregler på VUC Lyngby:
- Snyd og kopiering af andres opgaver er ikke tilladt
- Mobilen skal være slukket, mens der er undervisning
- Det er tilladt at anvende egen bærbar computer i undervisningen efter lærerens anvisning
- Mad må kun indtages i pauserne
- Stil stole og borde på plads og fjern dit affald, når du forlader et lokale
- VUC Lyngby er røgfrit område. Rygning er kun tilladt udenfor ved kantinen
- Vold, mobning og truende eller respektløs adfærd accepteres ikke på skolen
- Hvis du er påvirket af alkohol eller andre rusmidler, må du hverken deltage i undervisningen eller være på skolen.
De enkelte hold og den enkelte klasse kan udarbejde egne supplerende regler for samarbejde og kommunikation i klasserummet.
Hvis reglerne ikke overholdes, kan skolen iværksætte sanktioner i form af advarsler, midlertidig udelukkelse fra undervisning eller bortvisning.
Hvis du er utilfreds med forhold på skolen, er du meget velkommen til at tage det op i Kursistrådet eller med ledelsen.
STUDIEAKTIVIET
MÅLET ER AT DU GENNEMFØRER
Den væsentligste præmis for, at du gennemfører din uddannelse, er, at du er studieaktiv. Når du er studieaktiv, inspirerer og motiverer det også dine medkursister. Vores mål er at flest mulige gennemfører deres uddannelse, og lærere, tutorer og studievejledere vil gøre deres til, at det lykkes.
Gennemførelse kræver studieaktivitet
Du skal være studieaktiv for at kunne gennemføre en uddannelse på VUC Lyngby. Modtager du SU, vil manglende studieaktivitet medføre, at du automatisk bliver frameldt SU.
Kravene til studieaktivitet er, at du:
- Forbereder dig til undervisningen.
- Møder frem til undervisning og medbringer bøger, ringbind, noter mm.
- Møder til tiden - også efter pauser.
- Deltager aktivt i undervisningen.
- Afleverer alle skriftlige opgaver til tiden.
- Regelmæssigt holder dig informeret via Fronter.
- Deltager i planlagte terminsprøver.
- Deltager i ekskursioner.
VURDERING AF STUDIEAKTIVITET
Hvordan studieaktivitet konkret vurderes og registres på de forskellige uddannelser, kan du læse nedenfor.
For HF2-klassekursister vurderes studieaktiviteten på møder fire gange om året. Det vurderes, om du kommer til timerne, deltager aktivt i undervisningen og har afleveret alle skriftlige opgaver. Hvis du vurderes ikke at være studieaktiv, indstilles du til en samtale med en leder. Hvis du stadig ikke er studieaktiv herefter, får du én og kun én advarsel. Advarslen betyder, at du skal til samtale hos en studievejleder og indgå en 3 ugerskontrakt. Konsekvensen af fortsat manglende studieaktivitet er udmelding.
Du skal desuden være opmærksom på, at du kun kan rykke op på andet år, hvis du har et gennemsnit på minimum 2,0 af de fag du har været til eksamen i.
For AVU-, FVU-, HF-kursister på enkeltfag og ordblinde vil der hver måned blive trukket lister over kursisters fravær. Kursister, der har mere end10 % fravær i forhold til den planlagte undervisningstid, får et fraværsvarsel i LudusWeb. Hvis fraværet fortsætter, vil du blive udmeldt af holdet. Der vil også blive ført regnskab med aflevering af skriftlige opgaver. Det er altså ikke nok at komme til undervisningen; du skal også aflevere alle skriftlige opgaver for at være studieaktiv.
Hvis din lærer vurderer, at du ikke er studieaktiv, selv om du kommer til timerne, vil du blive kaldt til samtale hos din studievejleder. I skal så aftale betingelserfor din fremtidige færd på VUC Lyngby. Hvis du fortsat ikke er studieaktiv, vil du blive udmeldt af holdet.
For GSK og e-learning gælder der særlige regler om studieaktivitet. Du vil som kursist få særskilt information om regler og krav.
Dokumentation og registrering
Det er et krav fra undervisningsministeriet, at kursisternes studieaktivitet skal registreres og dokumenteres. I forbindelse med hver undervisningsgang vil din lærer derfor registrere eventuelt fravær i LudusWeb. Der bliver også holdt regnskab med din aflevering af opgaver og projekter. Du kan følge med i dit eventuelle fravær på LudusWeb. Lærerne har mulighed for at scanne alle skriftlige opgaver for snyd. Det sker via en netbaseret database, og læreren vil efterfølgende modtage en rapport over snyd i den enkelte aflevering.
Mulighed for en studieaktivitetsaftale
For en kort periode, fx i tilfælde af planlagt hospitalsophold, syge børn eller erhvervsrejse, kan din lærer undtagelsesvis indgå en skriftlig, fremadrettet studie-aktivitetsaftale med dig. Den indebære at du bl.a. skal aflevere et skriftligt produkt. Derved vil du bevare status som studieaktiv uden fremmøde. Hvis du ikke overholder aftalen, vil du efterfølgende blive registreret som fraværende. Det er din lærer, der ud fra en faglig vurdering afgør, om det er relevant at indgå en sådan aftale.






