Jeg havde hørt godt om VUC Lyngby
Mange af mine kammerater fra 10. klasse startede i gymnasiet. Men jeg ville hellere tage HF, for det tager kun to år. Og fra nogle venner havde jeg hørt godt om VUC Lyngby, så jeg meldte mig ind her.
Naturligvis er der en niveau-forskel fra 10. klasse til HF. Så jeg var indstillet på at lave noget. I timerne lærer man meget, for lærerne er grundige og hjælpsomme, men jeg læser også lektier sammen med nogle af de kammerater, jeg har fået i klassen.
Og jeg véd, hvad jeg skal bruge det til, for bagefter vil jeg ind og læse IT og sundhed på Københavns Universitet.






