Hele min skoletid har jeg fået at vide, at jeg er dum. Efter at have haft mange forskellige jobs og ikke-færdiggjorte uddannelser startede jeg for 9 år siden på VUC. Egentlig var det bare for sjov, eller måske snarere for at bevise at jeg kunne. Men efterhånden blev det min plan at tage en hel HF. Jeg har tilrettelagt det sådan, at jeg har 20 timers rengøringsarbejde om aftenen og mere i ferierne. På den måde har jeg kunnet gå på daghold og tage de fag jeg havde lyst til – lige så langsomt eller hurtigt, det passede mig.
Selvom nogle fag har været svære at forstå, har lærerne altid givet sig tid til at forklare. I modsætning til folkeskolen har jeg ikke haft nederlag på VUC. Tværtimod. Her var der lærere, der sagde, at jeg ikke er dum. Min lyst til at lære kom tilbage, og mit selvværd voksede.
I år (juni 2007) blev jeg så HF-student efter i 9 år at have taget de fag, jeg havde lyst til – og de fag der var nødvendige for en hel HF. Måske vil jeg bruge min eksamen til at blive diætist – men det kræver noget kemi. Så måske tager jeg kemi til næste år, selvom jeg egentlig er færdig.
Det har været fedt med så mange forskellige aldre, så man kunne trække på hinandens erfaringer.
Hvis man er åben, kan man få venner; venskaber som også holder uden for og efter skolen.
