Et liv efter rampelyset
En dag stopper min karriere som elitebryder. Efter al sandsynlighed er der en del år til. Jeg er 23 år og er udtaget til OL i Beijing her til august 2008, og et par olympiader til skulle jeg nok kunne nå. Men en dag er det slut, og så skal jeg være parat til et andet job.
Derfor går jeg på VUC, samtidig med at jeg passer min træning og er til kampe og stævner i ind- og udland. Jeg véd ikke, præcist hvad jeg vil studere, men en HF giver adgang til alverdens uddannelser.
VUC er overset blandt sportsfolk
Mange gymnasier og handelsgymnasier har Team Danmark klasser, hvor undervisningen er tilrettelagt, så det er muligt at tage en studentereksamen, samtidig med at man passer sin eliteidræt. Men jeg mener, at HF er noget overset i sportskredse. Faktisk er VUC helt fantastisk velegnet til sportsfolk. Man kan selv strikke sit forløb sammen – og da der både er dag- og aftenundervisning er det muligt at få undervisningen til at passe sammen med træning og kampe. Og så kan man tage fagene i den rækkefølge og det tempo, der passer til ens øvrige liv.
For mig er det helt unikt og rigtig, rigtig godt. Dels opnår jeg nogle kompetencer til brug for en videregående uddannelse, og dels kommer jeg væk fra brydningen, som ellers fylder alt. Jeg får viden om helt andre områder, fx er historiefaget meget spændende.
Derfor VUC
Her frem til OL, hvor jeg træner intenst, er jeg indimellem nødsaget til at forsømme. Og da er det fint, at Team Danmark betaler lærerne for at give erstatningstimer, så jeg ikke kommer bagud.
Atmosfæren på VUC Lyngby er meget behagelig – ikke stressende. Man kan mærke, at folk kan lide at være der. Desuden er der det specielle ved VUC, at der er stor aldersspredning og kursister med mange forskellige etniske baggrunde. Det giver en fælles koncentration om det væsentlige, nemlig at vi er der for at lære noget. Derfor anbefaler jeg ofte unge eliteatleter at vælge VUC.
