... og fik derefter den hjælp, som jeg havde brug for.
Helt forberedt var jeg nu ikke på testresultaterne. Det kom som et chok at få diagnosen dyslektiker- ordblind.
Ordblindhed opfattes i dag som et vedvarende handicap.
Det betyder ikke, at du ikke kan blive meget bedre til at læse og stave.
Det betyder, at der er en grænse for, hvor langt du kan komme mht. læsning og skrivning, og at du altid vil have brug for mere tid til dit skriftlige arbejde end andre.
Jeg blev opdaget, da min sproglærer på VUC syntes, der var "et eller andet anderledes" ved mine skriftlige opgaver. Mine skriftlige opgaver var ikke på højde med min mundtlige kunnen.
Da jeg fik resultaterne på den test, jeg fik tilbudt, og da jeg derefter fik diagnosen ordblind, så jeg hele min 10 år lange skolegang for mig med alle de besværligheder og klovnerier, der havde været.
Klovnerier, der kun havde det formål at dække over min manglende evne til at kunne stave som mine klassekammerater.
Jeg har tit i løbet af de 2 år, jeg har modtaget ordblindeundervisning, stillet mig selv det spørgsmål:
"Kunne der være gjort mere i folkeskolen for at støtte mig i mit handicap?"
Måske, men min egen erkendelse af mit handicap har været det vigtigste i hele processen.
Først efter min erkendelse og accept begyndte der at ske positive ting mht. mit skriftlige arbejde. Jeg har ikke skulle bruge energi på at dække over handicappet.
Min energi og opmærksomhed bliver nu brugt til at huske og genkende. I dag er jeg ikke mere flov over at spørge om hjælp, så selvværdet er også blevet højnet.
Jeg anbefaler at alle, der synes det er svært og helst undgår skriftlige opgaver, udvider deres muligheder. Tag i mod den gratis ordblindeundervisning, der tilbydes på VUC.
Måske er det ikke lige dig, som læser dette indslag, der har brug for ordblindeundervisningen, men en person i din omgangskreds. Hjælp vedkommende med at komme i gang med ordblindeundervisningen.
Du hjælper din ven med at få en mindre besværlig tilværelse.
