Statens Voksen Uddannelsesstøtte - SVU

SVU er et godt tilbud til dem, der er i arbejde. Man indgår en aftale med sin arbejdsgiver og får fri til at gå i skole - deltids eller fuldtids. Det koster ikke arbejdsgiveren noget, og du får et beløb svarende til dagpenge. SVU kan i visse tilfælde også opnås, hvis man er ledig.
 

For at komme i betragtning til SVU-støtte skal du opfylde nogle krav:

  • Du skal som lønmodtager have været ansat hos din nuværende arbejdsgiver i mindst ½ år (selvstændige kan dog også søge)
  • Du skal være over 20 år
  • Du må som regel ikke have mere end 10 års skolegang, men der er dispensationsmuligheder
  • Du skal have en aftale med din arbejdsgiver om orlov til uddannelse
  • Du skal have mindst 3 timers undervisning om ugen.
  • Din ansøgning skal være godkendt inden du begynder undervisningen. Du får nemlig kun SVU fra det tidspunkt din ansøgning er godkendt.

 

Du kan læse mere om reglerne på svu.dk.